Det er ikke solen, der slider en træterrasse. Det er de fem måneder fra oktober til marts, hvor træet ligger vådt, koldt og dækket af blade, og hvor alger, svamp og frost arbejder i det uforstyrret. En terrasse, der bliver gjort klar til vinter, holder to til tre gange længere end en, der bliver overladt til sig selv, og arbejdet er en halv dag i oktober, mens det stadig er tørt.

Rengøring: fjern det, der holder på fugten

Blade, grannåle, frø og jord i sprækkerne mellem brædderne er det, der gør skaden. De holder på fugten, lukker for luften og giver alger og svamp et sted at gro. Fej terrassen grundigt, og rens sprækkerne mellem brædderne med en fugeskraber, en spartel eller et spidst stykke træ. Det er det kedeligste og det vigtigste. Har terrassen stået tæt på træer hele sommeren, er det denne rensning, der afgør, om brædderne stadig er sunde om fem år, og det er samme logik som for tagrender, som vi beskriver i artiklen om løvfald og tagrender.

Grønne belægninger vaskes af med en terrasserens eller en mild opløsning af grundrens og vand, en stiv børste og tålmodighed. Skyl godt efter. Lad højtryksrenseren stå. Det er den første af de tre fejl: højtryk på nært hold river træfibrene op, gør overfladen ru og lodden og åbner den for mere fugt næste sæson. Skal den bruges, så med bred dyse, lavt tryk og fra en halv meters afstand, og aldrig på hærdet eller olieret træ, der er begyndt at flosse.

Olie eller ikke olie

Om terrassen skal have olie før vinteren, afhænger af træet. Hårdttræ som ipé, cumaru og bangkirai og termobehandlet træ kan godt ligge vinteren over uden olie og oliereres til foråret, når det er tørt. Fyr og lærk har derimod godt af en olie i efteråret, hvis den kan påføres, mens træet er tørt, og tørre i to til tre dage uden regn. Det er kravet, der er svært at opfylde i oktober, og det er derfor, de fleste ender med at oliere om foråret. Olie på vådt træ trænger ikke ind, bliver klistret og giver et lag, der skaller af.

Fejl nummer to er at male terrassen. Dækkende maling og lak på terrassebrædder lukker fugten inde, revner i frost, og er umulig at fjerne igen uden slibning. Olie og pigmenteret olie, der trænger ind i træet, er det eneste, der holder på et vandret dæk.

Afdækning: luft, ikke plast

Det er fristende at lægge en presenning over terrassen for vinteren. Det er fejl nummer tre. En tæt presenning holder fugten inde under sig og gør terrassen til et drivhus for svamp og skimmel, og det, man finder under den i april, er værre end det, man dækkede til. Terrassen skal have luft. Tag i stedet møbler, krukker, måtter og alt andet, der står på dækket, væk, så der ikke er noget, der holder fugten fast under sig. Store krukker, der ikke kan flyttes, sættes på fødder, så der er luft under.

Havemøbler i træ og metal opbevares tørt eller dækkes med et åndbart betræk, ikke plast. Hynder ind. Terrassevarmere og lamper ned. Et par blomsterkrukker med vintergrønt kan blive stående, men på fødder.

Kig under terrassen

Mens alt er fjernet, så kig på konstruktionen. Strøer, der ligger i jord eller i vand, brædder, der giver efter, når man træder på dem, skruer, der er rustne og har farvet træet sort omkring sig, og et dæk, der hælder ind mod huset, så vandet løber til soklen, er de ting, der skal ordnes, mens det er småt. Er der grønt og fugtigt under terrassen året rundt, mangler den luft, og så kan et net i stedet for en tæt kant ved jorden gøre en stor forskel. Det gør det samtidig sværere for mus og rotter at finde et vinterhjem under dækket.

Vinteren igennem

Fej blade af terrassen et par gange i løbet af vinteren, og skovl sne af, hvis der kommer meget, men lad være med at salte. Salt trækker ind i træet og misfarver det. Sand eller grus giver skridsikring uden at skade. Så er terrassen klar til at blive rengjort og olieret en tør weekend i april, og den ser ud, som den skal, ti år senere.