Et træ plantet i oktober har et halvt års forspring på et træ plantet i maj. Jorden er varm efter sommeren, regnen holder den fugtig, og træet bruger vinteren på at sætte rødder i stedet for at skulle forsyne blade og nye skud samtidig. Når foråret kommer, er det allerede i gang. Det er den enkle grund til, at planteskoler og anlægsgartnere planter mest om efteråret, og den gælder for haveejere også.

Vælg træet efter pladsen om tredive år

Den fejl, der oftest ender med en fældning, bliver begået ved plantningen. Et lille træ fra planteskolen ser uskyldigt ud, men en spidsløn, en birk eller et valnøddetræ bliver 15 til 20 meter højt med en krone på det halve, og en rødgran eller en cypres bliver en mur. Tænk i den voksne størrelse, ikke i den, der står i potten. Afstand til huset skal være mindst det halve af den voksne kronebredde, og helst mere, og der skal være respektafstand til naboskel, kloak, dræn, fliser og terrasse.

Til en almindelig parcelhushave er mindre træer bedre valg: paradisæble, tjørn, røn, ægte kastanje i de små sorter, japansk kirsebær, magnolie, blomstrende kornel og frugttræer på svagtvoksende grundstamme. De giver skygge, blomster og fugleliv uden at blive et problem. Vil man have et stort træ, skal det plantes der, hvor det kan få lov at blive stort, og det er sjældent tæt på huset. Vi har skrevet om konsekvenserne af at plante for tæt i artiklen om træer tæt på huset.

Størrelsen fra planteskolen

Et lille træ vokser til hurtigere end et stort. Et træ på halvanden til to meter med en stammeomkreds på 8 til 12 cm etablerer sig på et til to år og har ofte indhentet et stort, dyrt allétræ efter fem. Store træer kræver desuden opbinding, vanding i flere år og en gravemaskine, og de går oftere ud. Barrodede træer, som sælges om efteråret og vinteren, er billigst og tit de bedste, fordi rødderne ikke er snoet rundt i en potte.

Kig på rødderne, før du køber. Et træ i potte, hvor rødderne kører rundt langs kanten, bliver ved med at køre rundt i jorden og vælter ti år senere. Skær eller riv de snoede rødder løs, før træet plantes, eller vælg et andet træ.

Hullet

Det gamle råd om et dybt hul med gødning i bunden er forkert. Grav hullet bredt, to til tre gange rodklumpens bredde, men ikke dybere end klumpen. Træet skal stå, så rodhalsen, overgangen mellem stamme og rod, ligger i niveau med jordoverfladen eller en anelse over. Træer, der plantes for dybt, går ud langsomt over nogle år, og det er den hyppigste enkeltårsag til, at nyplantede træer dør.

Løsn siderne i hullet, så rødderne kan komme ud i den omgivende jord, og fyld op med den jord, der blev gravet op, blandet med lidt kompost. Ingen gødning i hullet, den brænder rødderne. Træd jorden let til, vand grundigt, mindst 20 til 30 liter, og læg et lag flis på 5 til 10 cm i en cirkel omkring træet, men ikke helt ind til stammen. Flis holder på fugten og holder græsset væk, og græs er et ungt træs værste konkurrent.

Pæl eller ikke pæl

Små træer under to meter behøver ikke pæl. Større træer får en lav pæl, der holder rodklumpen stille, mens stammen kan bevæge sig i vinden, for det er bevægelsen, der får stammen til at blive tyk og stærk. Bind med et bredt, elastisk bånd, ikke med snor, og fjern pælen efter to år. Pæle, der bliver stående, gnaver ind i barken og gør træet dovent.

De første tre år

Nyplantede træer dør af tørke, ikke af kulde. Vand i tørre perioder de første to til tre somre, 20 til 30 liter ad gangen en gang om ugen, frem for lidt hver dag. Hold flisringen fri for græs. Beskær kun brækkede grene og grene, der gnider mod hinanden, og lad ellers træet finde sin form. Et træ, der er plantet rigtigt, med den rette afstand og i den rette dybde, passer sig selv fra det fjerde år og de næste hundrede.