Der er få opgaver i en have, hvor forholdet mellem indsats og sparede penge er så skævt som ved tagrenderne. En halv times arbejde to gange om året forebygger skader, der ellers løber op i mange tusinde kroner. Alligevel er det den opgave, der oftest bliver udskudt, fordi den kræver en stige og ikke ser presserende ud.

Hvorfor det haster mere, end det ser ud

En tagrende, der er halvt fuld, virker fint i en let byge. Den fejler i det skybrud, hvor det betyder noget. Når renden er fuld, løber vandet over kanten i en samlet strøm ned ad facaden og rammer soklen. Sker det gennem en hel vinter, får du fugt i murværket nedefra, frostsprængninger i fugerne og i værste fald fugt i en kælder eller et krybekælderrum.

Nedløbet er den anden halvdel. Er det stoppet et sted nede i røret, kan renden være ren og problemet stadig være der. Kontrollen er simpel: hæld en spand vand i renden i den fjerneste ende og gå ned og se, at det kommer ud i bunden i en jævn strøm.

Skotrenden er vigtigere end tagrenden

Det, folk overser, er skotrenderne, altså renderne mellem to tagflader, hvor de mødes i en vinkel. De afleder en stor vandmængde fra to flader på en gang, og de ligger oppe på taget, hvor man ikke ser dem fra jorden. Sætter løvet sig der, opstår en opdæmning, og vandet presses ind under tagstenene i stedet for at løbe væk.

Det er en af de hyppigste årsager til fugtskjolder på loftet, og fordi vandet løber et stykke inde i konstruktionen, før det dukker op, viser skjolden sig ofte flere meter fra det sted, hvor det reelt trænger ind. Mange bruger penge på at lede efter et hul, der ikke findes.

Sådan gør du

1. Timing. Første gang i det sene efterår, når hovedparten af løvet er faldet, men før det fryser fast. Anden gang i det tidlige forår, hvor vinterens rester og frøstande fra træerne ligger i renden.
2. Stigen. Stil den på fast, plant underlag og bind den fast foroven, hvis du er alene. Flyt den hellere ti gange for meget end at række ud til siden. De fleste stigeulykker sker ved at strække sig, ikke ved at klatre.
3. Værktøjet. En handske og en lille plastikske. Ikke en højtryksrenser, som blot presser materialet ned i nedløbet og kan skubbe vand op under tagstenene.
4. Rækkefølgen. Rens fra nedløbet og udad, så du ikke skubber materiale ned i røret undervejs. Skyl til sidst med en haveslange og se, at vandet løber frit.
5. Skotrenderne. Kan du ikke se dem fra en stige ved tagfoden, så lad være med at kravle op på taget for at nå dem. Det er der, man skal have fat i en fagmand, og det er stadig billigere end en fugtskade.

Løvfangere og render, der ikke skal renses

Der findes gitre og børster, der lægges i renden for at holde løvet ude. De virker delvist. På huse med nåletræer tæt på samler de nålene ovenpå gitteret i stedet, og så skal de renses alligevel, bare på en mere besværlig måde. Ved store løvfældende træer med grove blade fungerer de bedre. Betragt dem som noget, der halverer antallet af rensninger, ikke som noget, der afskaffer dem.

Det, der virker allerbedst

Beskæring. Hænger grenene ind over taget, kommer løvet ned i renden uanset hvad. Får du kronen trukket tilbage fra tagfladen, falder både løvmængden og skyggen på taget, og du løser to problemer med et indgreb.