Efteråret er svampesæson, også på havens træer. I september og oktober dukker der frugtlegemer op ved stammefoden, på rødderne eller højt oppe på stammen, og mange haveejere opdager først nu, at et træ, der har stået i årtier, har et problem. Svampen, du ser, er ikke selve sygdommen. Den er den synlige del af et svampenet, der har levet inde i træet i år, ofte i mange år, og som nu sætter sporer.

Det betyder ikke, at ethvert træ med en svamp skal fældes. Men det betyder, at træet skal ses ordentligt efter.

Svampen er toppen af isbjerget

Træsvampe lever af at nedbryde ved. Nogle arter giver brunråd, hvor veddet bliver sprødt og smuldrer i små terninger. Andre giver hvidråd, hvor veddet bliver blødt, fugtigt og trævlet. Begge dele svækker træets styrke.

Et træ kan godt stå sikkert med et hult indre, så længe skallen af sundt ved er tyk nok. Gamle, hule ege kan stå i hundrede år. Derfor er placeringen af svampen ofte vigtigere end arten:

• Ved rødderne og stammefoden: risiko for, at hele træet vælter, fordi rødderne er ved at gå i opløsning.
• På stammen: risiko for, at stammen knækker i højde med svampen.
• På store grene: risiko for grenbrud, ofte uden varsel, en stille sommerdag.

De almindeligste arter i danske haver

Honningsvamp kommer frem i efteråret som klynger af gulbrune hatte med lameller ved foden af træer og stubbe. Under barken ved stammefoden kan du finde hvide, vifteformede svampemåtter, og i jorden sorte, snørelignende tråde. Honningsvamp angriber mange arter og kan sprede sig gennem jorden til andre træer og buske, også hækplanter. Den er en af de alvorligste.

Kæmpeporesvamp danner store, brune, vifteformede hatte i rosetter ved roden, især på bøg. Den nedbryder rødderne, og træer med kæmpeporesvamp kan vælte med en krone, der ser næsten sund ud.

Tøndersvamp er hovformet, grå og hård og sidder på stammen af bøg og birk år efter år. Den giver hvidråd, og stammen knækker ofte i højde med svampen. Den ses mest på svækkede eller døde træer.

Svovlporesvamp er umulig at overse: gule og orange konsoller i etager på eg, pil, kirsebær og robinie. Den giver brunråd, og grene og stamme bliver sprøde.

Lakporesvamp danner flade, hårde, brune konsoller ved stammefoden, ofte på bøg og ahorn. Omgivelserne kan være dækket af et fint, brunt støv, som er sporerne. Den angriber rødder og stammefod.

Det, du selv kan se

Før du ringer efter hjælp, så gør dig nogle iagttagelser:

• Tag billeder af svampen fra oven, fra siden og af undersiden, så man kan se, om den har lameller eller porer. Mange frugtlegemer forsvinder efter få uger, mens svampenettet bliver i træet.
• Se på kronen. Er den tyndere end nabotræernes, er der døde grene i toppen, eller var bladene små og gule tidligt på sommeren?
• Se på stammefoden. Er der revner, hulheder, løs bark eller løftet jord på den ene side?
• Bank let på stammen med en gummihammer. En hul lyd kan tyde på et hulrum, men en fast lyd udelukker ikke råd.

Fjern ikke frugtlegemerne i den tro, at det hjælper. Svampen sidder inde i træet, og der findes ingen midler, der kan stoppe en træsvamp i et levende træ.

Hvornår skal en fagperson se på det?

Står træet, så det kan ramme hus, carport, vej, legeplads eller naboens grund, skal det vurderes, når der kommer svampe frem. En træplejer kan med instrumenter måle, hvor meget sundt ved der er tilbage i stammen, og afgøre, om træet kan stå. En visuel vurdering koster typisk 1.000 til 2.500 kroner, og en vurdering med målinger i stammen ligger højere.

I Vendsyssel, hvor mange haver omkring Hjørring har gamle bøge, ahorn og læbælter, der blev plantet for to eller tre generationer siden, er svampe ved stammefoden et velkendt efterårssyn. Står sådan et træ tæt på huset, er det en god idé at få en fagperson inden for træfældning og beskæring i Hjørring til at vurdere, om træet kan reddes med en beskæring, eller om det bør ned, inden vinterens storme. Fældning af et stort træ tæt på en bygning koster ofte 8.000 til 25.000 kroner, afhængigt af størrelse og adgang, og det er langt mindre end en skade på taget.

Kan træet reddes?

Det afhænger af, hvor meget sundt ved der er tilbage, og hvor svampen sidder. Er råddet begrænset til stammen, og står træet ikke for tæt på noget, kan en kronereduktion mindske vindbelastningen så meget, at træet kan stå i mange år endnu. Det kræver, at det bliver set efter med et til tre års mellemrum.

Er der svamp på rødderne, og hælder træet, eller er der løftet jord ved roden, er fældning som regel det eneste sikre.

Forebyg nye angreb

De fleste træsvampe kommer ind gennem sår. Du kan gøre meget for at undgå dem:

• Hold plæneklipper og græstrimmer væk fra stammen. En flisring rundt om træet er den bedste beskyttelse.
• Grav ikke i rodzonen. Rødder, der bliver revet over ved anlæg af fliser, dræn eller kabler, er en åben dør for råd.
• Beskær rigtigt: små snit, i de rigtige perioder, og aldrig store topkapninger.
• Kør ikke med tunge maskiner tæt på træet, så jorden bliver presset sammen.

Efter fældning

Er et træ fældet på grund af honningsvamp, så få stubben og de største rødder fræset væk, og vent nogle år med at plante nye træer eller hæk på samme sted. Svampen kan leve videre i gamle rødder og angribe de nye planter. Vælg gerne en anden plads til det nye træ og giv den gamle plads et par år som bed eller plæne.